Vaillant

Vaillant: Angst og forsvarsmekanismer

Freud arbejdede i sin tid med to store kasser: sublimering og reaktionsdannelse. Anna Freud udbyggede i sin bog “Jeget og forsvarsmekanismerne” listen over forsvarsmekanismer. Vaillant1 har i sin bog formuleret en spændende, anderledes opbygning set i et udviklingsmæssigt perspektiv.

Hos Freud kan man sige at angst modsvarer på de psykologiske plan, hvad smerte er på de fysiske. Angst dækker over et psykisk ubehag af forskellig styrke, ulyst, ængstelse, fysisk ubehag. Irritabilitet, træthed og søvnbesvær er tegn på angst. Man kan tale om forskellige former for angst: identitets- og udviklingsangst, det at modnes; eksistentiel angst, ufrihed, meningsløshed, ensomhed, døden eller overbelastningsangst, undertrykt vrede eller sorg, skyld eller samvittighedsangst.

Angst kan være forbundet med en (selv)berøring, eller en irrationel, ubegrundet frygt for at en oplevelse, en krænkelse, et nederlag skal gentage sig angstbaserede konflikter opstår når jeget ikke på en gang kan imødekomme Det’ets behov og overjeg’ets krav og samtidig være i harmoni med omverdenen. Dvs. når der stilles uforenelige krav fra de tre instanser: omverden, det og overjeg. Angst betyder at “jeget” er kommet i konflikt mellem “det’ets driftkrav” og “overjeg’ets normkrav”. Freud taler her om bevidste og ubevidste konflikter. I den bevidste er jeget klar over at der eksisterer en konflikt; en ubevidste er jeget ikke klar over at jeget befinder sig i en konflikt. Nogle konflikter er så enkle og harmløse at jeget kan klare at være dem bevidst, mens andre er så angstfyldte eller giver skyldfølelse at jeget ikke kan leve med dem. Jeg’et vil i sidste tilfælde forsvare sig ubevidst gennem forsvarsmekanismer: fortrængning, regression, reaktionsdannelse, isolation, annulation, projektion, introjektion, vending mod egen person, omvending til modsætningen, sublimering, forskydning, rationalisering, identifikation, kompensation, flugt, kanalisering.

Bag de fine definitioner, betegnelser gemmer sig ting som følelser af storhedsvanvid, arrogance, selvoptagethed som forsvar mod dybereliggende følelser af svaghed og værdiløshed; behov for at tilpasse sig, vinde bifald for at blive medlem af en gruppe, mangel på evne til at være uenig, upopulær og til at stå alene; behov for at fremstå som hård, maskulin, magtfuld, stærk og streng som forsvar mod frygt, behovet for at forekomme beslutsom, tillidsfuld, sikker på sig selv; overdreven respekt for autoritet, behovet for at vinde anerkendelse og kærlighed, modsat behovet for at bekæmpe autoriteter; behov for altid at være rationel, fornuftig, logisk, analytisk, præcis, intellektuel modsat frygt for at virke “dum”, intuitiv; transformation af følelser til intellektualisering osv.

Altså farer fra omverdenen og farer “indefra” medfører reaktionsdannelse, ubehag, angst, vrede, sam, skyld og det udløser forsvarsmekanismer.

De tidlige forsvarsmekanismer (0 – 2/3 år)

Benægtelse: den første, mest enkle og primitive forsvarsmekanisme som ved brug kan resultere i store psykologiske omkostninger fordi benægtelse medfører en stor grad af forvrængning af realiteten.

Splitting: skiftevis bruge at dele den anden/sig selv op i gode og onde. sort/hvid. I den symbiotiske fase (fra 3 -4 mdr) normal måde at opleve objektet på: skiftevis som den gode og den onde mor. I Tilnærmelsesfasen (15 – 24/30 mdr) optræder splitting i gode og onde objelkter som karakteristisk træk. Splitting er fremherskende hos børn og senere hos voksne, hvis angst for tab af objektets kærlighed er fremherskende kilde. I på vej mod konstans fasen (fra ca 24 mdr.) Splittings enten/eller skal afløses af objektkonstans med både/og. Forudsætningen for at konstans udvikles er, at billedet af objektet er konstant – uafhængigt af behov – når det fremkaldes i barnets hukommelse.

Projektion: overførsel af ens egne ubevidste følelser til den anden/andre. I stedet for at rette ens egne negative følelser mod een selv rettes de mod andre. Problemer man også håb/drømme projiceres. Modtageren kan “tvinges eller lokkes” til at modtage projektionen, dvs,. blive som den projicerende ønsker det (projektiv identifikation).

Introjektion: gøre den anden til en “indre person”. Eks. der føres indre dialoger med den anden under en adskiullelse for at “bibeholde” den anden. I øvelsesfasen (8 – 15/18 mdr har en genstand opnået permanens, når barnet kan fastholde mindet om den (det indre billede af objektet kan fremkaldes). Internalisering er en nødvendig proces for barnet, hvor ydre personer gøres til indre billeder for barnet. Nødvendigt for barnet for at kunne tåle skiftevis afstand og nærhed, samt at kunne være alene. Udviklingen i øvelsesfasen – ved at trøste sig med indre billeder (indre objekter) sker tilfredsstillelsen på fantasiplanet.

Devaluering: andre erklæres værdiløse for derved bliuver tabet af dem, deres kærlighed, deres anerkendelse mindre.

Idealisering: Fokusering på den anden som ideel, derved kan den idealiserede se bort fra den andens andre sider/træk eller ved forholdet, som indebærer fysisk eller psykisk distance.

Sene forsvarsmekanismer: 2/3 år – ca. 6 år

Fortrængning: den vigtigste af de sene forsvarsmekanismer. Oplevelser og følelser, som er truende for personens selvopfattelse gøres ubevidste. Fortængningen kan ske lynhurtigt, at personen ikke når at erkende oplevelsen eller følelsen.

Reaktionsdannelse: anvendes ofte efter fortrængning, Vredens modsætning venlighed og hensynsfuldhed overtones for at holde forbudte eller uacceptable følelser ude af bevidstheden.

Identifikation: låne ller optage den andens holdninger, ydre fremtræden osv. Eks. identifikation med stærk far i stedet for at tage afstand/opgør. ved frygt: identifikation med aggressor – hos unge: identifikation med idol. På vej mod objektkonstans-fasen: ved identiofikation med objektet gøres fremherskende karakteristika ved objektet til en del af een selv. med identiofikation følger begyndende overjegs-dannelse hos barnet.

rationalisering: give en tilsyneladende rigtig og acceptabel forklaring på en hændrelse eller handling, men det er ikke den rigtige forklaring (hævn, svaghed, angst osv.)

Sublimering: fortrængt seksuel energi bruges på alment accepterede aktiviteter (selvopofrende, sociale aktiviteter, studier og videnskabelige aktiviteter)

Andre forsvarsmekanismer:

Forskydning: undertrykt vrede mod person(er), som betyder meget for een. det nære, flyttes til den uforsonlige sfære (systemer og institutioner).

Regression: gøre sig til et “lille barn”, hjælpeløs for at den anden ikke skal opretholde afstamnd/distance. Ved regression aktiveres også den s.k. primærprocestænkning med magissk-ukritisske forestillinger og ønsketænkning.

Fiksering: en voksen er fikseret i en fase, når den pågældende er præget af opførsel fra denne fase (f. eks. en periode i barndommen)

Forsvarsmekanismer bliver problematiske ved

– hyppigt brug

– meget begrænset repertoire af forsvarsmekanismer

– især brug af tidlige, primitive forsvarsmekanismer.

Vaillant i sin bog opstiller 4 udviklingsfaser:

Psychic
delusion
denial
distortion
Immature

projection
fantasi
hypochondriasis
passiv aggression
acting out
dissociation
Neurotic
displacement
isolationIintellectualization
repression
reaction formation
Mature

altruism
sublimation
suppression
anticipation
humor