Kina – 1,2,3 – 24 ting jeg ved om hende. Poul Goldschadt – August 2005.
Uddannelsesystemet i Kina
Kultur uden civilisation. Civilisation uden kultur.
Indledning:
1.oktober 2003 landede jeg i Beijing på en 2 ugers ferie. Jeg blev omgående fascineret. Det var national dag og alle mennesker var ude i det lune vejr og om aftenen hang Beijing månen over det hele og lyste sygeligbleg. Efter de nødvendige sight seeings ture i og omkring byen, gik det videre til Dalian, hvor jeg havde bestemmelsessted. Mod slutningen af mit ophold fik vi den morsomme ide at kontakte et universitet i byen for at undersøge muligheder for evt. arbejde med undervisning. Et par dage før afrejse ringede vi således til Dalian University of Technology (School of Software), og de ville gerne omgående have tilsendt et job-resume – så det fik jeg lynhurtigt oversat til engelsk og kort efter var jeg på vej til samtale med Universitets chef og hans stab. Jeg forelagde nogle ideer og fremviste web sites via projector. Det gik godt og efter en dejlig middag på Universitets hotel-restaurant blev jeg tilbudt at komme og undervise. Så jeg måtte hjem til DK og finde ud af om det nu også var det jeg egentlig ville – langsomt fik jeg ordnet visa og opmagasineret mine bøger og andre gode sager. Og i slutningen af feb. 2004 fløj jeg tilbage til Dalian og indledte forårssemesteret med tema ”informationsteknologi og web design”. Undervisningen foregik på den gamle ”campus” syd for byen. Efter sommerferien rykkede jeg med til den nye ”campus” beliggende i ”udviklingszonen” nord for byen. Jeg underviste 12 klasser – ca. 350 studenter – på engelsk: “informationtechnology – reading and writing in the academic world!”
Det følgende bygger på er iagttagelser og registreringer med udgangpunkt i mit ophold i Dalian, Liaoning Provinsen. Jeg underviste 3 semestre ved Dalian University of Technology og idet jeg ofte havde nogle dage fri i løbet af ugen underviste jeg i engelsk ved en række folkeskoler, private virksomheder og havde også en ugentlig lille privat gruppe på et par voksne og 4 – 6 børn.
Uddannelsessystemet
I dag har vi 1.4 milliarder kinesere, hvoraf halvdelen er under 30 år. I 30erne var der 300 mill. I 1949 omkring 500 mill. I 1970 talt op til 852 mill. Man taler om at befolkningstallet nok vil stabilisere sig ved 1.7 milliarder, pga. at et-barns lovgivningen der tidligere var et princip, men nu lov, vil slå igennem på fødselstallene. Tidligere måtte man godt få to børn – hvis den første var en pige. Deraf kommer ”ungkarle” bombeproblemet – der er ikke kvinder nok! Ikke-Han etniske grupper kan stadig få flere, og mange forsøger også med piller at få tvillinger. Andre mener tallet når op på 2 milliarder. I dag går 99% af børnene i skole!
Det lægger et stort pres på samtlige landets uddannelsesinstitutioner og samtidig: et-barnslovgivningen lægger et stort pres på det enkelte barn, pga. forældres og pårørendes store forventninger. Så der spares ikke fra familiens side på penge til uddannelse her. Det er stor forretning! Der er masser, masser, masser af penge at tjene på uddannelse. Men sektoren halter ganske alvorligt bagud i forhold til moderniseringsprocessen hvor økonomien drøner derudaf.
I 1949 var ca. 80% analfabeter ud af en befolkning på 540 mill. (I dag er der ca. 30 mill. analfabeter.) I dag op mod 1100 universiteter med over 345 mill. studerende.
Efter 49 og frem til 66 blev uddannelsessystemet etableret efter den Russiske centrale styrings model. I midten af 50erne – efter konfrontationen med Rusland og russernes udvandring – talte Mao om ”at gå på to ben” – Konfutse og den moderne vestlig videnskab, men uha Kulturrevolutionen som blev indledt i 1966 satte en stopper for det: intellektuelle og den ”borgerlige elite” blev sendt på genopdragelse på landet. Uddannelsessystemet blev invaderet af Maos Rødgardister, der med den ”lille røde” skulle frelse riget. Arbejde-bonde-soldat-studenten skulle formes som ideal.
Et frygtelig periode som først sluttede 1977 med reformer af lovgivningen fra 66. Igen i 1983 blev der gennemført uddannelsesmæssige reformer: ”Udannelserne skal tilpasses moderniseringsbehovene,” udtalte Deng Ziaoping. Igen i 1995 blev der reformeret – den russiske centrale model skulle aflives, større selvstændighed på de enkelte institutioner, den centrale styring af uddannelsesstedernes curricula blev opgivet. Uddannelserne skulle tilpasses de 2 strategier: forbedring af borgernes livskvalitet og en genoplivning af nationen gennem videnskab og uddannelse.
Undervises i kinesisk, matematik, fysik, sprog. Træner i gymnastik, march og sang. 9 års skolepligt, store klaser (30 – 50 elever), skoleuniformer. Små børn passes ofte af bedsteforældrene, man er begyndt at lave børnehaveklasser til forberedelse af skolestart. Timer ofte fra 7 om morgenen til 4 -5 om eftermiddagen. En times frokost. Ekstraundervisning i matematik og engelsk på lørdage og søndage. Mange lærere tjener lidt ekstra ved at give privat undervisning efter skoletid. Eleverne lærer ikke meget med så store klasser, hvor det meste af tiden går med at holde ro og orden. Læreren har ofte en assistent til at hjælpe sig med det.
Stort fokus på skole, ingen tid til leg og pjank, masser af hjemmearbejde, som forældrene skal checke. Ikke noget med deltidsjob. Forældre har store forventninger til deres barn, som har en lang og anstrengende skoledag. Besværligt at skulle leve op til forældrenes forventninger. Pædagogisk ligner det ”den sorte skole”, med fokus på terperi og udenadslære. Som noget nyt (moderne markedsføring?) er man begyndt på at tage kreative fag ind, musik og tegning. Ingen sommerlejr, men ”military camp,” i underskolen en uge, på universitetet 4 uger om året. Ingen pædagogik, ingen skolepsykologer. Men regeringen er opmærksom på dette og ønsker at få uddannet folk til dette skole-psykisk-miljø arbejde.
Undskyld mig, men. Dårlige kinesiske engelsk-lærere, som benytter multiple-choise test (noget jeg personligt hader), som er lette at rette for læreren. Mange er uden egentlig lærer-uddannelse. Mange kan derfor ikke føre en egentlig samtale, ingen mental kreativitet.
”English Corner” mange steder, hvor man kan møde udlændinge og øve sig.
En lærerløn i en vestlig provins landsby er 300 RMB pr. Måned plus en lille køkkenhave. Ingen læreruddannelse. En universitets professor får ca. 6.000 RMB. En buschauffør tjener ca. 800 RMB. En rengøringsdame får 5 RMB i timen. Gennemsnitsløn på landet lidt over 3000 RMB, i byerne 5 – 6000 RMB. En syerske af NIKE produkter får 35 USD om ugen – 15 gange mindre end lønnen i USA. Må højst arbejde 48 timer om ugen! Kineserne er nærige – har en opsparing på 46 % – ( i Danmark 1 – 2 % ).
Optagelse i partiet: en proces der tager små 2 år. Man skal først indstilles og bliver forhørt, man skal være aktiv og efter et år skal man igen til forhør, skal skrive en længere biografi, sit liv og sine forventninger til partiet og fremtiden. Partiet i vækst. I dag ca. 64 mill. partimedlemmer. Mao er fortsat overordentlig populær blandt ungdommen. Alle skal på ”pilgrimsrejse” til Beijing og se formandens sargofag og lægge blomster.
Ferier er det kinesiske nytår i februar og nationaldagen. Alle skal ud og rejse, så tog og flytrafikken er ekstremt belastet i disse perioder. Man skal reservere pladser i rigtig god tid – eller holde sig væk.
Uddannelse betragtes i Kina som en slags investering, stor konkurrence på jobmarkedet, og uddannelse giver social status. Men mange studenter er bange for universiteterne fordi familien måske ikke kan klare udgifterne. Og måske sætter sig i gæld. Beijing, Shanghai, Chongqing og Tianjin er de foretrukne byer.
Der er sket en seksdobling af udgifter til uddannelse mellem 1992 og 2002. I samme tiår steg forbruget fra 6 milliarder til 42 milliarder USD.
Studenter bor på 4 – 6 sengsstuer, spiser i universitets kantine (på min skole, efter min mening – dårlig mad!). Lyset slukkes klokken 10 og man vækkes igen klokken 6 og skal ofte på en lille motionstur inden morgenmaden. Klokken 8 sidder man på bænken og falder i søvn. For megen brug af MSG i maden!
Uddannelsessystemet har ikke kunne følge med de sidste 20 års udvikling. Man regner med at Kina mangler 100.000 MBA studenter årligt, mens man lige nu uddanner en tiendedel. Dette gab mellem udbud og efterspørgsel har bevirket at også oversøiske institutioner er blevet særdeles eftertragtede
Sidste år rejste 76.000 kinesere til vesten for at studere i mere en 100 lande, hvilket viser noget om den velstandsstigning der har fundet sted, men også måske som protest mod kvaliteten af de hjemlige uddannelser. Kun få var sponsoreret af den kinesiske stat – mere end 73.000 betalte selv
Et stigende antal uddannelses-agenturer står som mellemmænd med kontakt til udenlandske private og offentlige institutioner og hjælper med ansøgninger, studenter visa, bolig, eksaminer, rejse etc. Mod et beskedent honorar!
Mest efterspurgte er lande som Australien, New Zealand, Canada og Singapore, på grund af lavere leveomkostninger og behagelig ”lifestyles”. England pga. af den lethed hvormed man kan få studenter visa og den høje kvalitet af undervisningen.
De fortrukne fag er forretnings og virksomhedsrelaterede kurser ; management, finans, handel og marketing. Men også computer og informationsteknologi er efterspurgte.
Men, men, men uddannelse koster penge. En oversøisk universitetsplads koster mellem RMB 100,000 og RMB 250,000. En kinesisk universitetsplads koster kun en tiendedel.
Der er derfor voksende interesse og vilje til at studere ved såkaldte hjemlige: Sino-Foreign Educational Institutes (SFEIs) . Dvs. kinesiske uddannelses institutioner med tilknytning til et udenlandsk universitet – joint venture skoler med samarbejdsprogrammer, hvorfor kvaliteten af studentens diplom måske er højere når man skal ud og søge job.
Uddannelsesinstitutionens renomme’ er en vigtig faktor når der skal vælges uddannelsessted. Certifikater fra en SFEI med kontakt til anerkendte udenlandske universiteter. Sådanne kontakter bringer udenlandske undervisere til Kina og forbedrer kvaliteten af undervisningsmiljøet.
En universitetsplads koster i Kina i snit lidt over 11.000 RMB, heraf 1000 RMB for at bo på Campus og 4.000 RMB for at spise i kantinen og 6000 for undervisningen. Det betyder at der skal små 4 gennemsnits indkomster til, idet en årlig indkomst mange steder på landet ligger på lidt over 3.000 RMB. Jeg har mødt mange studerende, som skal overleve på en 3 – 5 RMB om dagen, nogle må gå sultne i seng
Ca. 70% af de studerende kan ikke finde arbejde indenfor deres fag; dårlig kvalitet og voksende konkurrence på jobmarkedet, så fremtidsudsigterne er ikke gode efter endt studie, idet der også er faldende lønninger. I 2004 var startlønnen mellem 25 og 30% lavere end det forgående år. En gennemsnitlig månedsløn på 1,500 RMB, ud af hvilken 40% af de studerende fik 1,000 RMB og 46% mellem 1,000-2,000 RMB. Man taler i dag tit om “no salery job” blot for at få lidt praktik. Jeg har mødt mange unge kinesere som arbejdede gratis blot for at få øvelse, lidt indsigt og lære engelsk.
Tidligere var det gratis at gå på universitetet, det kostede et symbolsk 200 RMB i 1998. En voldsom stigning til de 11,800 RMB man ser mange steder i dag. Mange universiteter fortæller højlydt om den høje ”arbejdsprocent” for netop deres studerende når de forlader studiet – for at tiltrække nye studerende. Men mange gange er disse tal overdrevne – ren propaganda, men sådanne metoder kender vi jo også herhjemmefra når gymnasier og lign. skal skaffe nyt råstof til institutionens overlevelse.
Det er således efter kinesiske forhold dyrt at gå på Universitetet – mange studerende med rige forældre (eller forældre med ”forbindelser” – guang xi ) kan få eksamens-papirer, samle point, uden at møde op til undervisning og prøver. Så mange med forbindelserne i orden er ganske dovne! Tidligere fik alligevel sin eksamen og fik tildelt et job i og af staten. Stort fokus på: hvor meget kan jeg tjene! Og ikke om man har kvalifikationerne til at bestride jobbet. Mange unge er derfor ikke ”gearet” til det moderne arbejdsmarkeds behov. Før fik man tildelt arbejde efter de 4 år, men i dag kan man vælge ”frit”!. (Adskillige begik tidligere selvmord hvis de pludselig efter endt studie blev udstationeret til en virksomhed i et af provins-yderområderne.
Det betyder ofte at de som evt. skulle komme til udlandet og der studere efter vestlige principper klarer sig dårligt og må udgå efter kort tid. Kan ikke forstå at man ikke som tidligere kan betale sig til sine papirer og mange må forlade studiet uden eksamen.
Man gifter sig når man er 23 – 25 år. Indtil da ingen sex. Mine studenter virkede meget uvidende og barnlige, fniser når man spørger om de har kysset en pige! Man kan blive gravid, hvis man kysser! Skal være gift for at få en lejlighed. Svigerforældrene flytter ofte med. Man går på et offentligt kontor og får papirer, derefter til et hotel arrangement, hvor venner og familie får middage og man modtager pengegaver. Stadig forbundet med en masse ”overtro” og ritualer alt efter hvor man kommer fra. skilsmisse er let; man møder op på kontoret og ægteskabet er ophævet. Mange enlige mødre, idet den kinesiske mand mange gange er 3-årig, forkælet, egocentrisk dum skid. Udenlandske mænd er efterspurgte blandt kinesiske piger. Håber på en billet ud af Kina.
Engelsk er moderniseringsprocessens sprog, amerikansk business, marketings og computer lingo. Der er derfor gang i engelsk undervisningen, alle skal lære engelsk, men desværre mange illegitime skoler. Man skal faktisk have licens for at kunne ansætte udenlandske lærere. I Dalian er der f.eks. kun 5 skoler med en sådan licens. Og der findes tusinder af ”engelsk” skoler, hvor de kinesiske lærere er ansat til er hverve betalende elever. Drives som forretning af kyniske pengemænd. Udbredt svindel med lønninger og kontrakter. Jeg har hørt mange hårrejsende historier. Selv har jeg været heldig med mine ansættelser, selvom jeg nogle gang var lidt nervøs hvorvidt jeg fik min løn til tiden. På internettet er der web siste hvor man kan læse videre (Dave’s ESLcafe.com). Mange unge udlændinge lokkes til at komme til Kina og undervise i engelsk, får visa og Ekspert Certificate – men efter en måned går det op for dem at de er fanget og må sidde kontrakt-tiden ud. Mange forlader landet i stor vrede over behandlingen og et dybt, dybt had til Kina. De bliver udnyttet på det groveste og kan ikke gøre indsigelser, fordi de kan ikke sproget, kontrakten er ikke en krone værd, ingen retsinstans man kan henvende sig til. Ingen kontrol med kvalitet af undervisningen. Ingen bøger. Regeringen ved godt at der skal strammes op her – og har sat tiltag i gang, men det tager tid før de slår igennem på elevniveau. Kina mangler tusinder af ældre og modne undervisere med kvalifikationer og erfaring.
Skolerne er på en ”educational” internetkanal, så mange udenlandske sites kan ikke modtages pga. af filtre. Internetcafeer skal have licens og filtre til blokering af især debat fora, hvor man muligvis kunne udveksle negative historier om Kina. For eksempel på mit universitet kunne eleverne ikke kontakte med SUN Industries og lære om Oracle og Solaris og det var trods alt en ”school of software. Kun to IP (Internet provider) leverandører, og nettet er også uhyre langsomt i forhold til vestlige forbindelser.
Folk er efter min mening på mange måder frygteligt uvidende om hvad der sker i indland og i udland. Ingen generel almen viden. Det er vanskeligt at finde engelsk litteratur i boghandler, fra USA sender frivillige organisationer bogkasser med brugte amerikanske skolebøger, som så forsøges distribueret ud til skoler i især landområderne.
Geografi og sprog ganske kort
Riget i midten (Chun Goa).9,6 millioner km2 (omtrent som USA). Korea mod øst, Mongoliet mod nord, Rusland i nordøst, Kazakstan, Kirgistan og Tajikistan mod nordvest. Afghanistan. Pakistan, Indien, Nepal, Sikkim og Bhutan vest og sydvest og med Myanmar, Laos og Viet Nam mod syd. Kina er omgivet af 15 stater og det kræver et solidt forsvar.
Administrativt med 4 byer direkte under den centrale regering (Beijing, Shanghai, Tianjin og Chongqing) Derefter 23 provinser, og 4 autonome regioner, med Macao og Hong Kong som specielle autonome regioner (tidligere Engelsk 1997 og Portugisisk 1999).
Flest mennesker bor i sydøst Kina, Shanghai og Goungzhou, langs floddeltaet og langs østkysten og i Beijing. Stor befolkningstilstrømning til byerne fra landet, de sidste 5 og de næste 5 år vil cirka en trediedel af Kinas befolkning være flyttet.
Moderne storbyer, ligner et beskidt Las Vegas, masser af forurening, trafikproblemer. Kina har nok verdens dårligste bilister, kører ganske uforskammet, drøner ind i fodgængerfelter og op på fortorvet og trykker på hornet så folk må springe for livet. Shanghai og Beijing har verdens største samling af ”grimme” bygninger. (Jeg ved ikke hvad man lærer dem arkitektskolerne, men det styres åbenbart gennem bestikkelse af offentlige myndigheder. Dårlige forhold for affald, kineserne gemmer på alt muligt gammelt ragelse!). I Dalian bor der over 7 millioner, et kæmpe industrielt ørkenlandskab af fabrikker og arbejderboliger, noget er splinternyt nyt andet er efterladt og ved at falde sammen.
Tre typer af bolig: 1) den ældre, lave i 1 eller 2 etager. 2) den lidt nyere type af betonbyggeri fra 60erne og 70erne i 6 – 7 etager uden elevator og endelig 3) den nyeste type højhuse i 30 – 40 etager nu med elevatorer. Men nu også lukkede boligmiljøer i stil med meget dyre amerikanske ”townhouses”, især ”colonial style” er udbredt.
Tidligere var bolig ofte en del af arbejdspladsen i stil med børnehave, skole, hospital. Folk bor i lejligheder (ingen (meget få) private huse) – 2 eller 3 værelser (35 – 45 kvm.) med et lille køkken og lokum (et hul i gulvet). Betonbyggeri fra 60erne, i 6-7 etager uden elevator. Opgange er beskidte og det flyder overalt med ”genbrugsartikler.” Det nye byggeri er dyrt, nu i 30 – 40 etager med elevator. Mange steder står bygninger tomme, fordi mange almindelige mennesker ikke har råd til at købe. Hvem ejer egentlig lejlighederne når der skal sælges ud?
Folk køber deres lejlighed hvis man har råd, uden gulve og interiøre, så man skal selv står for den indvendige færdiggørelse og indretning. Indretningsmæssigt domineres hjemmet af store senge, men mange nyrige indretter sig mere vestligt. Mange steder bor 6 – 8 mennesker sammen, så selv i det lille køkken er der ofte presset en seng ind. Man sover på skift.
Familie
”Familien er samfundets basis byggesten” og der er gang i regeringens kampagner for at bygge et ”harmonisk” samfund op som led i moderniserings processen. Chuang Tzu (man griner af døden), Mencius (sandhedens magt) og Konfutse (det sociale ansvar) skal genoplives! Samtidigt med at den vestlige kulturimperialisme vinder indpas pga. moderniseringsprocessen af økonomien. En svær kabale.
Kina har set en stadig stigning i skilsmisser – 1.6 mill. i 2004. En stigning på over 20 procent. I forhold til 2003. Endvidere er der registreret en voldsom stigning af vold i hjemmene. Ud af 270 mill. familier er 30% af de kinesiske familier ramt.
Sprog – 56 etniske grupper, hvoraf den etniske gruppe ”Han”er den, hvis sprog er stsørst og mest udbredt og det vi mener når vi taler om at tale ”kinesisk”. Alle grupper har deres eget sprog på nær Hui-gruppen. Den 57. gruppe består af ”lang næsede” udlændinge: ”Lao Wei” (fortrinsvis midaldrende blege mænd med en ung kinesisk kone).
Sproget er monosyllabisk, den mindste betydningsenhed består af een stavelse. Flere moderne udtryk har nu flere stavelser, sammensat af monosyllabiske dele. Kinesisk er tonalt sprog. Hver enhed kan udtales på flere måder – lige, stigende, faldene-stigende og faldende tone. Mangler prefiks og suffiks etc. Betydning dannes med rækkefølgen af ordene. Det findes mange dialekter, som gør det vanskeligt også for kinesere forstå hinanden. Men Beijing udtalen – putonghua – er den der sættes som norm for tale og skrift. Mange kinesere har således to kinesiske sprog.
Skriftsproget består af piktografer – ideogrammer, som vi kender fra den smukke kinesiske kaligrafi. Disse skrifttegn er udviklet gennem flere tusinde år og ”Han” sproget var det sprog, der i vid udstrækning blev anvendt i kommunikationen mellem de forskellige regioner. Kinesisk skriftsprog er – i hvert fald for mig – særdeles vanskeligt at lære i forhold til den alfabetiske skrift, det romanske alfabet. Der er i dag to typer – traditionelt og simplificeret. (Traditionelt fra Taiwan, og simplificeret på moderlandet.) Man kan også bruge ”pinyen,” som benytter vort alfabet, opfundet i 30erne, men det slog ikke igennem.
For de fleste kinesere er det svært at lære at tale endsige skrive engelsk, idet man ikke har en grammatik som vi kender. Subjekt, verbum, tempus. Vi siger han, hun og den/det – på kinesisk siger man ”ta” og så må man gætte hvad køn vi taler om her. Chic’lish: ”I like my university, because all the teachers are well.”
Hospitaler er dårlige, sygdom er en forretning. Så sygdomme behandles efter hvad der kan give flest penge. Medicinpriserne er steget voldsomt.
Eksempel: en kollega fortalte om en kinesisk veninde som havde store smerter i mellemgulvet og straks faldt mistanken på en ”blindtarmbetændelse.” Flere læger ville ikke tage stilling til en operation, men ønskede at se tiden ad. Så veninden måtte tilbringe næsten en uge med voldsomme smerter. Da man endelig åbnede fossede store mængder betændelse ud. En operation som hjemme tager 1 eller 2 dage, tager her 14 dage og månedlang rekonvalecens inden man er tilbage i form. Man skal betale for 14 dage i stedet for 2. Patienter på 4 – 6 sengsstuer, man skal selv sørge for mad og toiletbesøg, så mange har deres pårørende boende, sovende på gulvet. Der er sygeplejersker, men de går kun rundt og retter lidt på puder og småsnakker. Man skal derfor gerne have flere forskellig læger til at bestemme hvad man fejler. På nyhederne så jeg et mindre hospital blive lukket af myndighederne. Ingen af lægerne var uddannet! Der svindles overalt og man er ekstremt kynisk. Et firma lavede falsk ”mælkepulver” til babyer, så flere af børnene døde! En ulovlig cigaret fabrik var forklædt som ”fængsel” – ingen gik derind for at tjekke hvad der egentlig foregik. Falske tandlæger og kosmetiske kirurger. Man skal se sig for. Mange japanere tager til Kina for at få ordnet deres tænder, da det er billigt i forhold til Japan. Selv fik jeg sat en krone på. Pris: 280 RMB. No problem.
Hjerte sygdomme, kræft og blodpropper er nu de tre top-dræberne af de midaldrende, højt blodtryk og rygning følger efter. Kina har undergået et skift i sundhedsprofilen, infektionssygdomme er erstattet af samme sygdomme som plager vesten. Det er sket som resultat er stigende velstand, flere mennesker migrerede fra land til by, fysisk aktivitet mindskedes pga. ændrede arbejdsrutiner, spisevaner ændredes og rygning tog til. Endvidere er der kommet AIDS og fugleinfluensa til. Mænd er mere udsatte end kvinder. Over 68% af mændene dør som følge at de tre top-dræbere mod lidt over 62% blandt kvinderne. Lungekræft er størst udbredt blandt mænd hvoraf op mod 63% er rygere. Mange frygter fortsat at fulgleinfluensaen kan/vil udvikle sig til en eksplosionsagtig epidemi!
Forretnings kultur.
Skal forhandle mens man spiser middage og gerne drikke ”gambei” (glasset skal tømmes helt, resten i håret!) til man styrter. At gå med på Kaoroki Bar og skabe sig åndssvag hører til. Bordeller er almindelige – åbent hele dagen, ofte forklædt som frisørsaloner. Indgår ofte som en del af de afsluttende forretningsforhandlinger, hvor man inviterer den kinesiske part på et kort ”spa hotel” ophold.
Spiser forfærdeligt, taler med mad i munden, smasker og spytter ud på bordet, så det ligner en svinesti når man er færdig. Ubegribeligt. Vigtigt at man sidder i den rigtige orden omkring det runde bord med den vigtigste gæst til højre ved siden af værten, der bestiller alt for meget mad, så man kan vise ”stil” ved at gå fra et veldækket bord. Spiser med pinde, små risskåle omkring et rundt bord med en drejeordning i midten, så alle kan lange ind og hente hvad man vil have. Øl og alkohol i stride strømme. Mange kinesere ryger, overalt benytter man gulvet som askebæger.
Hvor er Emma, det gad jeg godt vide? Jeg læste for nylig om et nyt kursustilbud til kinesiske forretningsfolk i Shanghai- Mr. Manners! For et beløb kan man få undervisning i hvordan man spiser med kniv og gaffel og opfører sig sammen med udenlandske forretningsfolk.
Svært under en forhandling at få et klart ”ja” eller ”nej”. Der tales hele tiden udenom. Man ska være god til at tolke hvad der menes og hvad udfaldet af forhandlingerne egentlig er. Alting sker som regel i allersidste øjeblik. Man skal endvidere være opmærksom på hvorvidt man taler med den rigtige mand, mange beslutninger træffes af andre personer placeret andre steder i systemet (ofte partimedlemmer). Kreativ sandhed, dvs. det er ikke direkte løgn, men heller ikke sandheden. Tages kineseren i en løgn, ryster han bare på hovedet, man er fuldstændig uden skamfølelse og samvittighed. Begrebet ”god købmandsskik” kendes for mig at se ikke. Dokumenter forfalskes. Ønsker et firma dokumentation af visse detaljer kan sådanne papirer ”let” fremskaffes. Der er flere penge at tjene ved plat og svindel end ved at være ærlig!
Oplysninger om et firmas økonomiske status, faciliteter, produktionskapacitet etc. kan muligvis være svære at få. Ordrebøger og faktura eksisterer ofte kun som små lapper papir. Og pludselig under de afsluttende forhandlinger kommer en helt 3 person ind i billedet og tager over og eksekverer handlen. Det er komplet umuligt for udlændinge at finde rundt i det kinesiske forretningssystem.
The ugly Chinaman – den væmmelige kineser – hygiejne – intet toiletpapir eller sæbe. Hele tiden hører en der – HOIK – samler sammen til en ordentlig spytklat, som sendes overalt. Hele tiden skal man kigge ned for ikke at træde i en kraftig-fugtig hakker. Kører man i Taxa og holder for rødt, skal chaufføren ofte lige åbne sin dør og lægge en klat. Kører man i bus ser man også ofte at chaufføren åbner sit vindue og skal lægge en fugtig samling. En gang var jeg i indendørs svømmehal. Langs væggene langs pølen stod med 4 – 5 meters afstand ”spytteskåle”. Ind imellem blev de benyttet, men ellers benytter man bare pølen. Jeg fik en kort dukkert og som i flyvefisk var jeg oppe af vandet igen på vej ud til omklædning. Her stod en midaldrende kineser og pissede i en rist midt i omklædningsrummet, uden at skamme sig, og med 10 – 15 andre omklædningsgæster rundt omkring sig.
Dalian har nogle dejlige strande med masser at badegæster over sommermånederne, en søndag er der måske 100.000 på en enkelt af de små fluepapirs-strækninger, der udgør de enkelte strande. Alle disse mennesker spiser og drikker en del i løbet af sådan en varm sommerdag og hvor går man så hen når man skal…
Hvorvidt der findes et specielt kinesisk spyttegen aner jeg ikke, om det har noget med Peking-manden og hans mærkning og afgrænsning af sit territorie, måske en feudal kulturarv eller et levn fra kulturrevolutionsgardens proletariske livsstil, hvor man ikke måtte vise borgerlige instinkter.
Ingen – empati – medfølelse, man er venner til man ikke er venner længere. Gode forretningspartnere indtil man ser til snit til at snyde. Ingen fornemmelse af langsigtede relationer, strategi. Det er oftest ”hit and run.” Eks. En udlænding var i partnerskab med en kineser over 4 år, kendte hinanden som virkelig gode venner og hinandens familie m.v. indtil kineseren så sit snit til at stjæle hele forretningen. Amerikaneren gik konkurs. Tabte alle pengene. Retssystemet er uigennemskueligt og uhyggelig korrupt. Dommerne forventer klækkelige beløb eller gaver. En ny fiskestang!
Ingen forståelse af begrebet ”service,” som er en by i Rusland; man kan godt risikere at blive skældt ud i en butik hvis man stiller for mange vanskelige spørgsmål. ”Don’t ask me, I only work here!” Man skal ikke tage færger, eller benytte kinesiske rejseselskaber eller turrejser. Bestille mad på restaurant kan godt tage lidt tid, mens man bliver spurgt ud om hvorfor man bestiller dette og og ikke noget andet. Mange taxa-chauffører er nogle børster, og man skal ikke benytte free lance taxa-folk og/eller en af de mange motorcykelpiloter. Der er ingen forsikring hvis der sker noget, og ofte kan man som udlænding blive afkrævet for store beløb og protesterer man, står der lynhurtigt at par andre chauffører, og så det er bare med at betale. Man skal gerne have lidt ekstra på lommen når man går ud, men ikke så meget at man bliver offer for et overfald.
Er man til vestlige toiletter, med sæbe og toiletpapir gør man klogt i at tilrettelægge sin dag efter hvornår man sådan skal og så se til at være i nærheden af et acceptabelt sted på de relevante tidspunkter.
Den barmhjertige kineser. Ingen hjælp ved trafikulykker, man står i en klump og glor. Langt til ambulance og nødhjælp. Jeg har selv set mange ulykker, bl.a. en hvor vedkommende der var blevet påkørt stadig lå ubekvemt vredet på asfalten, mens folk stod med hænderne i lommen og diskuterede. Eksempel: en mand er kørt ned og ingen hjælper, en Taxa chauffør standser og tager ham med på hospitalet. Det tager ca. en hel dag. Manden vågner op og beslutter at Taxa-manden må være ham der kørte ham ned, hvorfor skulle han ellers hjælpe? Så manden skal i retten og betale erstatning. Samtidig kommer en bekendt af manden og fortæller at han lige havde afleveret 5.000 RMB, som så Taxa-manden måtte have stjålet. Senere indrømmede han så at det var løgn.
Eksempel: en direktør bliver ringet op fra et hospital sydpå i Kina og får at vide at en af hans ansatte er blevet indlagt og han skal sende 10.000 RMB, så han kan blive behandlet. Pengene blev sendt. Næste dag får man telefonisk kontakt med den ansatte, han sidder i toget på vej hjem og fejler intet. Havde dagen før mødt en person som udspurgte ham om hans arbejdssituation med mere, og fik fortalt den ansatte at han skulle slukke for sin mobiltelefon resten af dagen. Så gik svindlen i gang og firmaet blev lænset for 10.000 RMB.
Korruption – forbindelser (guang xi) – hele tiden skal der betales bestikkelse. Skal man have kørekort, kan man godt få det sendt med posten, hvis man sender betjenten 3.000 – 4.000. Har man international kørekort skulle man tidligere tage en lille skriftlig prøve – på kinesisk! Dvs. svarene stod parat så man viste hvad man skulle skrive og så aflevere en 1500 RMB. I dag er prøven stadig på kinesisk, men man kan tage en kinesisk ven med, som så udfylder svarene.
En bekendt som langt om længe fik papirerne i orden til at kunne åbne en skole, blev af vedkommende som skulle sætte det sidste stempel afkrævet et par månedlige afdrag som han var bagud med, selv om alt var i orden.. Manden syntes han var blevet overset.
Tager man på et ”run” til Hong Kong, når ens visa er ved at udløbe, kan man få det ordnet samme dag hvis man lægger et mindre beløb, ellers kan der godt gå uger. Banker har free lance købere/sælgere af fremmed valuta ventende ved indgangen, selvom det er forbudt. Sådan er det.
Kina mangler energi, olie og el. Adskillige storbyer har ofte i perioder ingen vand om sommeren, og mange strømsvigt, da flere og flere skal have airconditioning. Klimaet i Kina er forfærdeligt. Man skal se sig godt for når man skal rejse. Sommeren sydpå f.eks. Shanghai er meget varm og fugtig. Beijing ulidelig varm om sommeren og meget, meget kold om vinteren. Mange sandstorme om foråret, så folk bærer ansigtsmasker når de skal udenfor. Jeg har selv oplevet at sandstorme er blæst fra Beijing ud over vandet til Dalian. Der er kun varme i radiatorerne i en bestemt periode, så man kan risikere at fra marts/april er der lukket for varmen. Og så er det hvis man bor nordpå med at finde de lange underbukser frem og tage flere lag trøjer på.
Store oversvømningsproblemer idet floderne Den gule flod og Yangtse floden stadig ikke efter mange tusinde år kan reguleres. Den gule flod kaldes også Kinas Sorg. Man har fældet alle træer og inddraget jord til bebyggelse så vand ikke kan komme væk på ordentlig vis med mange oversvømmelser til følge. Intet ordentligt varslings system – i en skole sad eleverne på deres stole og anede ikke en ulykke var på vej. Ingen havde taget telefonen, så flere omkom. Store problemer mellem de enkelt provinser og regioner om hvad der skal gøres og hvem der skal betale.
Kina er berømt for sine mange ”kulmine” ulykker. Verdens rekord i dræbte minearbejdere.
En forureningssituation ude af kontrol, bopæl-flytninger, inddragelse af jord af korrupte lokale parti og offentligt ansatte i nært samarbejde med magtfulde byggespekulanter synes at få mange almindelige mennesker til at sige “stop.” Hver uge bringes der nyheder ud til omverdenen om begivenheder med tusinder af land og byboere i konfrontation med politi og organiseret kriminalitet. Mange af sådanne begivenheder når dog ikke frem i pressen. Officielt var 74.000 masseoptøjer og demonstrationer i 2004, op fra 58.000 året før, mod kun 10.000 for 10 år siden.
For nogen tid siden blev det fra officielt hold annonceret at man var I færd med at etablere specielle politienheder i mere end 35 byer for at nedkæmpe uroligheder og frygten for stigende terrorisme.
I den senere tid har der været talrige demonstrationer i Shanghai, med Kina største politistyrke og hvor demonstrationer tidligere var sjældne. Visse børn, visse steder kan ikke komme i skole, folk er blevet boligløse pga. af rydning af områder til spekulationsbyggeri og ønsker rimelig kompensation. Beijing ønsker mere politi på gaderne og her ses den officielle korruption som den største skurk. Den hemmelige og uigennemskuelige kommunistiske regeringsform og monopoliseringen af magten.
En fri økonomi uden ytringsfrihed!
Alle har i dag mobiltelefon – et gigantisk marked på 360 mill. Men det er dyrt, jeg ved ikke hvordan folk har råd til det. Muligvis sparer man så på noget andet. I dag er der endvidere 134 mill. internetbrugere.
Fordummelsens dialektik. Jeg havde adgang til 56 tv-kanaler med de vigtigste i Beijing og en række regionskanaler, ellers er det reklamefinancieret med ”soap operas”, game-show. Reklamerne påvirker kineserne ekstremt, man er ganske enkelt uden kritisk sans – som det sker herhjemme. KFCs ”oberst” er det mest kendte icon i Kina, kommer nu før Maos portræt!
Een nyhedsudsendelse og dokumentar kanal på engelsk. CCTV channel 9 og Dialogue er trimmet og til tider med sort skærm i korte øjeblikke. I dag vises også foldbold kampe fra Bundesliga og England. Role models. Kinesisk fodbold er lidt deprimerende – Dalian har et topholdene – men turneringer har været præget at bestikkelse og svindel, så til sidst måtte regeringen gribe ind fog forsøge at få rettet op på sagerne. Ingen udenlandske tv-kanaler kan modtages i Kina – det er forbudt, dut, prut. Disnery har forsøgt siden 2003 at få lov til at sende en ”disney-channel” i Kina, men uden held.
Mange iagttagere mente at udbredelsen af internettet I Kina ville medføre et øget pres på regering med hensyn til ytringsfrihed og gennemsigtighed af beslutninger, afsløring af korruption, øget demokratisk debat.
Disse betragtninger må i dag revideres. Regeringen har kontrol over nettet, der er filtreret, overvåget og censureret. Udenlkandske virksomheder søger ihærdigt at komme ind på det kinesiske marked for overvågnings- og filtreringudstyr. Og samtidig kinesiske it-virksomheder søger indpas i Afrika, Sydamerika og Indien med censureringsmoduler etc.
Kina er i dag et af de få lande der har formået effectivt at blokkere materiale der kritiserer systemet, samtidig med at nettet stadig udbygges økomomisk. En succes som delvist bygger på et snævert samarbejde med amerikanske IT selskaber. Microsoft blokkerer blogger således at politiske følsomme ord erstattes af”blimp”. Google lukker ned i adskillige minutter når en bruger i Kina fortager for mage søgninger på forbudte ord (Falun Gong). Og Yahoo indrømmer at have udleveret privat e-mail information til kinesiske myndighefder der førte til fængsling af en kinesisk journalist. Deter almindeliugt kendt at mere end 30.000 telecom medarbejdere overvågetr nettet som del af landets ”Great firewall”. Naturligvis findes der huller, og virsomheder med tilstrækkelig viden og indsigt kan benytte proxy og e-mail krypteringsprogrammer.
For at tiltrække udenlanske investeringer er internettet og dets ekspansion en absolut nødvendighed. Det er billigt at komme på og har man ikke computer i hjemmet selv, kan man benytte en af de mere end 2 mill. Internetcafeer.
Dalian Software Park
Kina vil gerne være Asiens ”silicon valley” i konkurrence med Indien. Dalian har således etableret ”software park”, men mit indtryk er at der nu ikke er særlig gang i forretningerne. Man mangler efter min beskedne mening bredere og dybere it-kundskaber, ingen kreativitet, selvstændig handlen. Evnen til at skabe nyt. IBM og Microsoft og andre har deres egene uddannelsesprogram
Mer. Og mange kan ikke tale engelsk, så det er et kæmpeproblem når internationale virksomheder skal etablere sig. Vanskeligt at tjene penge i Kina (spørg bare IBM og Microsoft). Man vil gerne importere teknologier, men ønsker rigtigt ikke at betale for varerne.
Targeted Advertising: Search engine teknologien! Yahoo og Google i samarbejde med de kinesiske myndigheder. Google har kig på Kina med hensyn til investering af deres 4 milliarder . USD portfolio. Med over 3 milliarder. Månedlige søgninger på sit netværk leder man efter nye metoder at sælge produkter og service. Googles Gmail læser f.eks. din post og analyserer indhold af dine breve for bestemte keywords og fraser, for derefter at placere relevante reklamer der matcher temaet. Det er ikke ulovligt for det er en gratis mail-service. Find en anden, hvis du ikke vil have dine post læst.
Yahoo har lige brugt 4 milliarder. USD på at købe 40% af Alibaba.com. Yahoo kritiseres meget for at udlevere informationer vedr. kinesere som kritiserer systemet. Journalister fængsles på baggrund af et samarbejde som efter vestlig lov er forbudt.
Kinesisk telecom blokkerer Skype internet telefoni!
Microsoft er ligeledes kritiseret for uansvarlig omgang med undertrykkende fremmede magter. Det viser sig med Microsofts, Googles og Yahoo’s “blimp” teknik, uartige ord erstattes af et “blimp” – ord som menneskerettigheder, demokrati, frihed, fire brigade fjernes fra deres blogging-tjenester og forum-posteringer, for at imødekomme det kinesiske kommunistiske parti. Microsoft har store rekrutteringsplaner for at få kvalificerede kinesiske programmører og har efter 15 år i landet stadig svært ved at vise et overskud.
IBM solgte deres Laptop til kinesiske Lenova, som er storsponsor ved Beijing 2008 Olympiaden.
Jeg har set Lenovas produkter, som er utidssvarene og alt, alt for dyre.
QQ er et kinesisk ”instant message” system ,som er meget brugt. Tencent som står bag programmet installerer på folks computere et ”sprogfilter” (COMtoolkit.dll) som blokerer uønskede ord og vendinger. Ordbogen ligger på folks egen computer!
Regeringen søger nu med en ”real name” politik at lette identificeringen evt. dissidenter der benytter Instant Messenger systemer og diskussionsfora. Men i Kina hedder mange mennesker det samme! Ligesom vi har Hansen og Jensen herhjemme, har man i Kina navne som Wang, Li, Chen mv. – forholdsvis hedder flere mennesker det samme i Kina end i Danmark, (hvilket bl.a. også sommetider giver problemer på hospitalet, når læger opererer den forkerte patient.).
Også Cisco er under pres for aggressivt at markedsføre mobil politi-netværks udstyr. Cisco routere udgør kernen i Kina internet adgang og dermed muligheden for at identificere og filtrere pakker som matcher udvalgte keywords og fraser. Et udbredt system til at hindre virus angreb og denial-of-services og det giver mulighed for af begrænse ytringsfriheden – the great firewall! Cisco planlægger at lægge 40% af deres ”outsourcing” i Kina.
Information wants to be free! Internet kan forsyne en befolkning med information, men Google og Yahoo hjælper modsat til at forhindre information ved hjælp af filtre. Og Yahoo er ikke alene om at forsyne den kinesiske regering med udstyr til at begrænse adgang til information. Det franske Thales har udstyret regeringen med midler til at jamme radio fra BBC, Voice of Amrica og Radio Free Asia.
Afslutning:
”Bæ, bæ,” sagde taxamanden, da vi ankom til lufthavnen og jeg skulle til at finde vej hjemad. Jeg fik fat i taskerne og fik betalt. ”Bai, bai,” sagde jeg og forsøgte at korrigere hans udtale. ”Bæ, bæ,” sagde han igen og jeg besluttede at indstille den gratis undervisning. Så rakte jeg venstre arm ud og så på mit ur at tiden nærmede sig. Resolut hankede jeg op i bagagen og sprintede op mod indgangen. På billetten stod ”Air China” og bekendte havde fortalt mig at det var ikke noget godt selskab med hensyn til service. Til min overraskelse blev jeg gennem gate’n ledt frem til et ”SAS” fly. Og efter at være lettet og nået flyvehøjden og efter have fået den første ”afspændings-servering” – blev jeg af stewardessen spurgt om jeg ønskede ”ris og kylling” eller ”bøf og kartofler.” Med et nanosekundsbetænkningstid fik jeg fremstammet: ”bø…og ganske rigtigt, der sad jeg så i luften et sted mellem det indre og ydre Mongoliet pludselig med en (omend beskeden i volumen) herlig dansk hakkedreng og hvide kartofler med skræld og en let brun sovs og jeg tror den var spansk den rødvin. Tre tommeler op for ”SAS” og ”Air China.”
En stor, varm tak til alle mine kinesiske venner, tak til ledelse og kolleger ved Dalian University of Technolgy (School of Software), tak til Dalian expats m.fl. (I will be back!)
OUTLINE
Idet følgende forsøges et ganske kort filosofi-historisk rids …
De første mennesker – Yuanmou – levede i Kina for 1.7 millioner år siden. Peking-manden og hans familie levede for 400.000 – 500.000. Den matriarkalske bofællesskab formedes 40.000 – 50.000 og overgang til patriarkalsk fællesskab mere end 5.000 år siden.
Det gik fra primitive fællesskab/samfund over slaveri, der tales om det første dynasti Xia fra 21. til 16. f.v.t. var begyndelse på slavesamfundet i Kina.
Kinesisk historie begynder med en række legende figurer, halv-guder og helte som lærte folket civilisationens kunst. Disse figurer afløses af de tre saga konger, Yao, Shun og Yu. Sidstnævnte grundlægger det første dynasti i kinesisk historie, Hsia., som antages at have varet i 3 hundrede år, hvor sidste hersker, som degenereret og inkompetent, nedkæmpes af Kong T’ang, som derefter grundlagde Shang.
Det første dynasti som kan spores arkæologisk var Shang, mere end 3.000 år siden og her begynder også den ”dokumenterede” historie. Shang dynastsiet varede fra 16. til det 11. f.v.t. Efterfulgt af Zhou dynastiet som også var baseret på slaveri. Perioden 1100 frem til 771 kaldes for vestlige Zhou.
Perioden 771 til 221 f.v.t.: kaldes for østlige Zhou, 722 – 481 ”forår og høst” (spring and autumn) og omkring 403 – 221 ”de krigende staters” periode. En tid vor slaveri gradvist afløstes af feudal samfundet – provins-guvernører og bønder. Det selv ejende aristokrati afløstes af et hierarkisk feudalt med et prefektur system som øgede kontakt mellem de forskellige regioner og medvirkede til en samling af landet. Intensivt mur og kanalbyggeri.
Perioden 551 – 233 kaldes ”de hundrede filosoffer.” Her møder vi Konfutse, Mo Tzu, Lao Tzu, mencius, Chuang Tzu m.fl.
De 5 klassikere: Forandringernes bog, Historiens bog (dokumenternes bog), Poesiens bog, Ritualets bog. ”Annalerne” er en samling aforismer og tekster af Konfutse: vendte sig fra det overnaturlige mod de reelle problemer i menneskenes sociale hverdag og især søgte at ordne statens naturlige orden, som han anså for en moralsk orden. Problemer og elendighed kunne løses ved at vende tilbage til dyd og humanitet. Han pegede på de gamle konge legender og henviste til herskerens visdom og bøndernes loyalitet til bureaukratiet. Samfundets elendighed kom af at herskeren ikke fulgte de gamle forskrifter og ritualer og den moralske orden disse foreskrev. Ritualerne skulle følges selvom den oprindelige mening var gået tabt, hvilket betød et formelt og konservativt hierarkisk styre, hvor herskeren skulle tage sig af sine undersåtter, lede dem undervise dem etc. Ordenen kunne ikke ændres. Kun herskeren kunne overskue og havde visioner der gik ud over personlig vinding.
I 221 etableres Qin Shi Huang som det første imperiale dynasti, den første kejser og markerer begyndelsen på en feudal organisering af hele landet. Tidligere bestod statsapparatet af udpegede ministre efter deres kvalifikationer, herefter går det over til familie medlemmer som arver faderens titel.
Perioden 221 til 196 e.v.t. domineredes af tre dynastier Qin, Vestlige Han og Østlige Han. Kejseren havde den politiske magt og samtidig største ejer af jord. Under kejseren var et system af feudale provins-guvernører med forskellige privilegier og arvede titler, storbønder og købmænd. Den enkelte bondefamilier var registreret under provins-guvernøren som modtag jordrente, der indgik i det statslige skattesystem. Magten centraliseredes. Hovedstaden undser Qin Dynastier var Zianyang, Vestlige Han var Chang’an og det østlige Han flyttede staden til Luoyang, efter at Chang’an var blevet ødelagt af krige.
136 f.v.t.: Der udpeges undervisere af de 5 klassikere og øget brug af skriftlige eksaminer når der skal udvælges ministre. 120 f.v.t.: udpegning af ”legalistiske” bureaukrater til at styre statens finanser. Statsmonopol på jern og salt, mønt væsen og skat på handel.
Cirka 65 e.v.t. dukker de første referencer til Buddhisme op i Kina. 105 e.v.t. dokumentation for opfindelsen af papir. Voksende ny-taoistisk og buddhistisk indflydelse.
Kinesisk feudal samfund strækker sig fra 196 til 907 – 220 – 280 e.v.t. de 3 kongedømmer /Shu Wu, Wei , Vestlige og Østlige Jin og de nordlige og sydlige dynastier – og Sui (589 – 618) med en genoplivning af Konfutse og Tang (618 – 906). Perioden dækker over store omflytninger og migration af etniske grupper. Talrige bondeoprør gjorde det langsomt af med det arvelige feudale samfund som erstattedes af et nyt hierarki af provins-guvernører og privilegerede familier.
Perioden 907 til 1368 – 5 dynastier og ti kongedømmer, efterfulgt af Liao, vestlige Xia og Jin og parallelt med nordlige og sydlige Song Dynasti blev endeligt forenet under Yuan Dynastiet. De privilegerede lag af feudale provins-guvernører brød sammen pga. voldsomme bondeoprør og erstattedes af et nyt bureaukratisk lag med ny politisk status og privilegier.
Beijing opstår og et omfattende kanalsystem der forbinder syg og nord påbegyndes. Den store mur færdiggøres og beskytter mod angreb fra Mongolerne nordfra.
Perioden 1368 – 1644 – Ming Dynastiet og Qing 1644 – 1912 dækker over nedgang.
1421 – Zhang He – sejler verden rundt med 300 skibe og små 30.000 folk. Laver søkort, har kompas. Kun få skibe kommer tilbage. Laver i alt 6 – 7 omsejlinger. Alt materiale er siden blevet destrueret og man indstillede sejlingerne og nedlagde flåden. Den forbudte by blev ramt af lyn ogt mange centrale bygninger brændte. Det blev tolket som ”gudernes vrede” – kejseren havde forbrudt sig om Kina går i en flere århundrede lang isolation.
I 1500 tallet Portugal starter kolonier (Macao) 1520 Portugiserne får ambassade i Peking. Englænderne (Hong Kong).
1840 – Opiumskrigen. Kina skal åbne Shanghai, Ningbo, Xiamen, Fu zhou og Guangzgou. Hong Kong overdrages til Englænderne.
1850 – 1864 Taipei oprøret
1858 – Tianjientraktaten. Endnu flere byer skal åbnes for handel.
1860 – Seks nationer går i krig og nedbrænder sommerpaladset og plyndrer Beijing.
1898 – Russerne overtager Dalian 25 års leje. Tyskerne får tildelt Jiaozhou (Qingdau). Englænderne får Weihaiwei i Shangdong og Kowloon halvøen overfor Hong Kong.
1900 – Boxeropstand
1905 – Guomingdang
1911 – Qingdynastiet opløses.
1912 – Den kinesiske republik udråbes med Sun Yatsen som president.
1914 – I. Verdenskrig. Japan proklamerer krig mod Tyskland og overtager tyskernes besiddelser i Kina.
Sender tropper til Shandong, okkuperer Jiaozhou-Jinan jernbanen og Qingdao.
1919 – 4.maj bevægelsen. Debat omkring socialisme, pragmatisme og anarkisme.
Læser Kant, Mach, Bergson, Nietzsche, Marx. Dele af det kommunistiske manifest oversættes – den fulde oversættelse kommer i 1920. De første kommunistiske grupperinger.
1921 – 23. juli – det Kinesiske Kommunistiske Parti etableres . Stærkt influeret af Russerne og Komintern.
Borgerlig liberalisme – Sun Yat-sen. Kejseren afsættes. Det kinesiske Revolution Parti reorganiseres til Kuomintang i 1919. Første nationale kongres i Goungzhou i 1924 hvor Folkets tre Principper proklameres: selv-frisættelse af den kinesiske nation, frihed fra imperialistisk aggression, lighed for alle etniske grupper i Kina.
1925 – Sun Yat-sen dør i marts.
April 1927 – Chang Kai-shek danner Nanjing Nationale Regering og bliver leder af den Nationale revolutionære hær. Indleder 1930 den første af fem ekspeditioner mod kommunisterne – KKP.
Shanghaimassakren hvor han udrenser Shanghai for kummunisterne.
Xi’an episoden. Chang Kai-shek tilbageholdes og tvinges til at samarbejde med KKP mod den japanske invasion.
Senere afstandstagen og Mao bliver formand. Japansk aggression – 18 september 1931 efter at have vundet over russerne i den Russisk-Japanske krig.
Kuomintang og KKP går sammen mod den Japanske aggression, men kun delvist Chang KaiChek starter nedkæmpning af KKP og Mao giver i oktober 1934 sig ud på den lange March. 24.000 km! 80.000 soldater hvoraf 10.000 når frem til de røde områder.
1937 atter Japansk aggression. En bro – Marco polobroen – i Beijing angribes af Japanerne for at få adgang til byen, under påskud af at en Japansk soldat er blevet bortført. December 1937 Japanerne slagter i løbet af 40 dage 300.000 kinesere i Nanjing
1945 – Anden verdenskrig slutter med Amerikanernes 2 atombomber over Nagasaki og Osaka!
Borgerkrig mellem Kuomintang og KKP, som gradvist vindes af KKP. Chang KaiCheck fordrives til Taiwan. Et land, 2 systemer politikken. (Nylig åbning mod Taiwan, med besøg til fastlandet fra ledende oppositionspartier. I mange år skød man regelmæssigt på hinanden henover strædet.
1. oktober 1949 Mao udråber Folkerepublikken Kina på Tienamin Square – den himmelske freds plads.
Koreakrig Kina træder til for at hjælpe sin nabo. 1050 Truman sender 50.000 amerikanske soldater til Korea. Korea deles i nord og syd.- slutter 1956.
1956 – Lad hundrede blomster blomstre – opfordring til øget frihed og debat. Slår senere over i aAnti-højre kampagnen, hvor mange der tidligere havde ytret sig, nu blev arresteret.
1958. Det store spring fremad – Planen var i løbet af 15 år at kunne indhente og overhale England og USA. 26.000 Kommuner etableres med 12.000.000 bønder.
1959 – Kina går ind i Tibet, bekæmper en opstand, så alle kinesere tror i dag at Tibet altid har været en del a Kina.
1960 Kina bryder med Rusland.
Kulturrevolutionen – 1966. Stor opstand i storbyerne og på universiteterne. Mao sender alle intellektuelle på landet for at lære af bønder og arbejdere. Hungersnød ( 10.000.000 !) og voldsomme fraktionskampe. Brænding af alt hvad der kunne tolkes som ”borgerlig kultur.” Mange fængsles og skal genopdrages og får først mange, mange år senere en undskyldning, rehabiliteres.
1971 – Lin Biao gruppen forsøger statskup og hans fly skydes ned over Mongoliet, da han forsøger at flygte. Andre fortæller at Mao efter en middag skød en granat ind i hans bil. Konen var med i bilen.
1972 – Nixon besøger Kina.
1973 – Deng Xiaopeng bliver vicepremierninister.
1975 – Zhou Enlai fremlægger De fire Moderniseringer.
1976 – Mao dør og først Hua Geofeng indsættes. Xiaoping overtaget reelt magten i december 1978.
Deng Xiaoping overtager – efter at have været inde og ude et par gange – senere ledelsen og påbegynder åbningen mod vesten. De første økonomiske udviklings zoner åbnes 1979, senere 1984 åbnes en lang række byer – bl.a. Dalian. Især japansk industri.
1980 – Opgør med ”firbanden”.
1982- Hu Yaobang bliver generalsekretær.
1987 – Zhao Ziyang afløser Hu Yaobang, Li Peng til premierminister.
1989 – Tianminpladsen . Hæren rykker ind og standser en 7 uger lang studenterdemonstration. Zhao Ziyang afsættes og Jiang Zemin udnævnes.
WTO. Globalisering og privatisering af de statslige arbejdspladser. Voksende arbejdsløshed og uro især vestpå, hvor man er uden arbejde, penge, mad og strøm.
2003 – Hu Jintao og en Wen Jiabao står i dag for ledelsen. Magten samlet på en person. Regering står her over partiet – modsat den gamle sovjet hvor partiet kontrollerede regeringen.
Stadig store problemer med Japan som ikke vil give en undskyldning for den aggression man forøvede, fra begyndelsen af 30erne til afslutningen af 2.verdenskrig og som kostede ca. 45 mill. kinesere livet.
Beijing 2008 – en stort oprydningsarbejde indledes for at få Beijing i nogenlunde stand til invasionen af internationale sports- og pressefolk.
2009 – Kina fejrer 60år.
2010 – Shanghai Expo.
