2. Hjælperen
Den bekymrede-hjælpsomme-omklamrende-manipulative person. Den guddommelige moder.
Resume: Omsorgsfuld, fordringsfuld og manipulativ. Falsk ydmyghed. Lidenskab: stolthed. Frygt og ønsker: Ikke at være elsket, at blive elsket. Selvopfattelse: Jeg er kærlig og velmenende. Tilpasset, opmærksomhedssøgende. Har behov for en anerkendende omgangskreds og er afhængig af andre for konstant ros, men kæmper samtidig periodisk imod denne afhængighed for at frigøre sig. Kræver kærlighed, fordi man er så behjælpsom og omsorgsfuld. Overdramatiserer følelser, er eks. mere deprimeret, vred eller glad end situationen nødvendiggør.
Som barn fik de kærlighed, ros og sikkerhed ved emfatisk at imødekommeforældres behov, fars og mors “lille guttermand”. Spillededen “lille moder” eller “lille fader”. Sandsynligvis ambivalent overfor faderen. Har udviklet en følsom “radar”omkring andres følelser og behov, tilpasser sig for at sikre egenpopularitet, og gemmer det der ikke acceptabelt. Forholdet til andre er det vigtigste i tilværelsen, fordi egen overlevelse afhænger af den. Får de ikke anerkendelse som de har behov for, bliver tilpasningen kompulsiv indtil et punkt hvor de glemmer egne behov i et forsøg på at smigre andre som en måde at “købe” sig kærlighed. De ved hvordan de skal præsentere sig så de bliver afholdt.
De placerer sig så der bliver lagt mærke til dem. Søger at blive elsket og værdsat ved at “omklamre”, gøre andre afhængig af en ved at hjælpe og tjene. Spiller rollen som gode “altopofrende” ideal-forældre. Altid parat til at ofre sig og stille egne behov i baggrunden. Har stort behov for følelser og anerkendelse. Er opmærksom på hvordan andre reagerer, lederefter tegn på anerkendelse. Ofrer sig, tilpasser sig for at møde andres behov og ønsker. Har flere “identiteter” – og viserforskellige sider frem overfor de enkelte venner, hvilket skaber forvirring og angst indadtil – hvem er den virkelige mig! Især hvis de skal handle på egen hånd, eller må gå op imod nogen, som de respekter er eller holder af. Er villig til at arbejde for mindre materielleydelser, sålænge kvaliteten af menneskelig kontakt er god. Hjælperandre, får dem til at føle sig komfortable. Opmærksom på at få en “outsider” med ind i gruppen.
Læner sig op af folk med magt og autoritet, gode til at identificere”vindere” og placerer sig som “hjælpere”. Vild og ikke selv acceptere afhængighed af autoriteter og søgning til en “inderkreds”, en magtelite med adgang til “særlig”information. De kan godt selv være “ledere”, men foretrækker at være “anden” hånd. De forsvarer og beskytter autoriteten og derigennem også sig selv. Man finder næsten aldrig en “hjælper”i en upopulær offentlig position, uden at der er en nær tilknytning til en magtfuld kilde. Mænger sig med overordnede for at få personlig anerkendelse, og ser ned på underordnede. Spilder ikke tid på det “underordnede” personel, det er barrierer som omgås med “pral”, smiger ved at fremstille sig som en kendt, vigtig person. Negative reaktioner medfører bag scenen manipulationer.
I parforhold tilpasser de sig i en udstrækning, at hele perioder af deres tidligere liv udelades, fordi det evt. kan støde partneren. De kan se uafhængige ud, men læner sig op af personer, som kan støtte dem i deres selv-udvikling. De identificerer sig så meget med partnerens potentiale, at grænsen mellem dem selv og den anden flyder ud. Den andens følelser “overtages” som var det deres egne. Det er derfor ofte svært at bryde et forhold, fordi det skader selvopfattelsen af at være den elskelige partner og succesfulde giver. I løbet af et forhold kan de opleve stor indre forvirring. En forvirring som kan være positiv idet den er tegn på behov for at definere egne behov som ellers var fortrængt. En flugt fra en partner betyder ikke nødvendigvis større frihed eller uafhængighed,for så vidt personen hele tiden fungerer som referencepunkt. Polarisering i enten mere strengt “militant” eller socialt, frit “libertint” image. Et forholds tidlige fase domineres af, at man kun viser den side der mest tiltaler modparten. Derefter domineres forholdet af, at de føler sig kontrolleret af den anden med en modsatrettet følelse af at ville/skulleskabe sig frihed. Protesterer mod partnerens ønsker pga. en underliggendemistanke om, at noget mangler hos dem selv, som blev tilsidesat for at “købe”goodwill hos partneren. Pludselige udbrud af hysteri forekommer, når de glemte sider af og til dukker op til overfladen. Da føler de sig voldsomt uafhængige, er krævende og irritable. De finder på nye interesser, som partneren tager anstød af eller starter en ny kærlighedsaffære.
Da de fortrænger deres egne behov, har mistet kontakt med egne autentiske personlige følelser, søger de at gøre sig uundværlige i partneres liv. Ved romantisk at læne sig op afmagtfulde mennesker garanteres personlig overlevelse, samtidig med at de foregiver at være “hjælperen”. Smiger og pral som tegn på voksende angst og “hævn”følelser når stoltheden er såret. Tilpasningen kan udløse følelser af at være “falsk” , forholdet er “falskt”, fordi de ikke kender deres egne motiver. Hvad de giver andre, forventer ubevidst de at få igen. De jamrer og er udkørte, når rosen ikke materialiseres. Kontrol over forholdet sker ikke gennem magt eller åbentvang, men gennem hjælpsomhed. De mener stolt selv, at andre kommer til dem for deres specielle forstående kvalitet og at venner og familie er afhængige af det de giver. Hvis handlingerne ikke anerkendes ellerrosen udebliver, føler de sig “punkteret”, som om deresværd afgøres af, hvad andre mener om dem. Ros styrker deres stolthed og selvværdfølelse. Kritik skaber smerte. Udebliver opmærksomheden indledes manipulationer bag ryggen.
I seksuel henseende optræder de aggressivt forførende, uden at seksualiteten dog realiseres. Har ikke stor erfaring i virkelig intimitet, intimiteten foregives, ingen virkelige seksuelle følelser. De forførende manøvrer sker ubevidst og de reagerer fortørnet hvis nogen”tager dem ordet”. En samtale kan dreje sig – ofte spøgendeeller underforstået – om det intime, kærlighed og sex, uden at de er sig bevidst, at de selv udsender provokerende signaler. Signaler,som i sidste instans blot skal bekræfte overfor dem selv, at de er attraktive og elskelige. Det føles rart og sikkert at vide at man til enhver tid kan gøre sig efterspurgt og fysisk tiltrækkende.De undertrykker egen seksualitet for at indsmigre sig i den andens fantasi. Faktisk er de bange for at indlade sig af frygt for at udlevere at deres”skin-hellighed”, at vise at deres personlige sikkerhed afhænger af “skinnet” af at være dybt og intimt forbundet med andre. Allerede som barn blev seksuelle impulser fortrængt, for følelsesmæssigt at overleve. Der var sikkert en dyb følelsesmæssigt kærlighedmellem barn og forældre, som forsat ligger latent og som ubevidstresulterer i behovet for at checke andres reaktioner på deres seksuellefremtræden.
Sprogspil: Giver gode råd. Social brevkasse. Kan “snakke”med alle. Forstår at omgås alle andre ved at indleve sig.
Desintegration: Når de bevæger sig mod personlig og social deroute de manipulative, dominerende og selv-glade, er svære for andre at omgås,føler sig som “offeret”, som martyr, føler sig misbrugt og bitter, og kan reagere fysisk voldeligt selv overfor de nærmeste. Er der problemer, ligger problemet oftest hos dem selv. Bevæger sig fra at være varm og altruistisk, medfølende og generøs, over en lidt for for overstrømmende venlighed, selvopofrende selvfølelse,til selv-bedrag og manipulation og dominans og selvhævdende med psykosomatiske lidelser ved at undertrykke deres aggressioner.
Integration: Når de bevæger sig mod integeretet, får de kontakt med egne følelser, overvinder uviljen til at se fejl hos sig selv og finder måske på at udtrykke sine nye mere autentiskefølelser mere kreativt.
Typisk forsvarsmekanisme: Fortrængning, dvs. Man “glemmer”, bortcensurerer ubehageligheder, dvs. tanker og handlinger som man skammer sig over, forsvinder fra bevidstheden. Er sig f. eks. ikke alle seksuelleønsker og impulser bevidst. Hos det lille barn fortrænges behovet for at besejre og konkurrere, primitive seksuelle lyster. Jeg’et slipper derigennem for at konfronteres med med truende materiale, som ikke kan forenesmed virkeligheden. Stærke konflikter som ikke aflades medfører at der skal bruges meget energi på at holde dem ubevidst. Fortrængning kan sætte sig “psykosomatisk”. Falsk graviditet.
