- Transpersonlig
psykologi - den eksistentielle fæmenologi
*
Stan Grof har i sine bøger samlet iagttagelser fra sit arbejde
med bevidsthedspsykologi, fødsel, død og tilstande udenfor
de sædvanlige, ordinære bevidsthedsmæssige jeg-grænser,
undenfor den ordinære bevidsthed, de normale grænser for tid
og rum, som kaldes transpersonlige. Grof argumenterer på baggrund
af sine studier for at eks. psykiske kriser ikke alene stammer fra traumatiske
oplevelser i barndommen, dt biografiske, men ofte har rødder i
oplevelser under fødslen og i fostertilstanden og endvidere i det
transpersonlige oplevelsesfelt.
Vi
kan i følge Grof arbejde os igennem lag på lag af de biografiske
begivenheder, der har formet vores personlighed, indtil vi når vores
egen fødsel og især genoplevelsen af fødslen er for
Grof en proces, der på en gang opleves som både smertefuldt
og befriende, men som samtidig ofte virker som en psykologisk katarsis,
en renselsesproces. I fødselsoplevelsen indgår såvel
en dødsoplevelse og en genfødsel, men også en mulighed
for at komme endnu dybere ned i bevidstheden til lag, hvor man gennembryder
jeg'ets begrænsning og når ud i det transpersonelle - et fællesmenneskeligt
bevidsthedsla ºg. Det Jung kaldte det "kollektive ubevidste", og
som Grof kalder " det universelle Sind".
Vi
lever i følge Grof så at sige på samme tid i to "virkeligheder".
Den nære som vi opfatter med det vi kalder vores bevidsthed. Vi
ser den, hører den, lugter den, smager den, føler den og
forklarer den med vores tanker. Og så en anden virkelighed, hvor
tid og rum er ophævet, hvor vores bevidsthed ikke mere rummer begreber,
der kan forklare den, og hvorfor man derfor ofte gribes af angst, når
og hvis man konfronteres med den. Det universielle. The Void. Atman.
Grof
har sammen med sin kone Christina udviklet en behandling - holotropisk
breathwork - Gennem følelsesforløsende regressionsteknikker,
lette trancetilstande kan man ophæve jeg'ets og personlighedens
forsvarspositioner og der åbnes mulighed for at se" ind i det universelle
sind, i den universelle selv". Under processen berøres fysiske
og psykiske blokeringer, fra det biografiske, perinatale og transpersonelle
lag, som udløser energi, der kan omsættes til billeder/visioner
på vej ud af kroppen. Grof beskriver 3tre kvalitative kategorier
eller lag af oplevelsesfelter:
1)
DET BIOGRAFISKE LAG
Hvor
Freud talte om "psykisk traume," Jungs om "komplekser" benytter Grof betegnelsen
"COEX" (condensed experiences) og definerer disse som et system af fortættede
biografiske oplevelser, erindringer efter den psykologiske fødsel
(negative eller positive). Der kan være tale om traumatiske erfaringer,
som har sat sig som psykiske strukturer, der ubevidst overdeterminerer
oplevelsesfeltet. En traumatisk krise betegner en konfliktsituation, en
ydre hændelse, der af individet opleves som en alvorlig trussel
mod dets fysiske eksistens, sociale identitet, tab af sikkerhed og tryghed,
og som kan udløses af forskellige slags begivenheder: trussel om
tab, en trussel om krænkelse eller en gennemlevet katastrofe
Reaktionen
på krisen og den psykisk "kondenserede oplevelse" kan være
så kompliceret, at et helbredende forløb kræver psykiatrisk
omsorg, at den sætter sig som neurose eller psykose, hvor fortidens
o Éplevelse så at sige belejrer nuet, så personens
realitetssans lider alvorlig skade, at der indtræffer en mere eller
mindre permanent tilstand af forvirring og tab af kontrol over egne mentale
processer og egen vilje, hvor man flygter ind i en anden bevidsthedsmæssig
tilstand og nægter at vende tilbage. Restimulering, aktivering i
hverdagen af et COEX, tvinger individet til at handle i lighed med dets
indhold og betydning, som lås, som blokering, som fiksering. Forskellige
følelsesmæssigt ufuldendte problemer fra fortiden dukker
op i bevidstheden og former oplevesens indhold.
Trad.
psykoterapi har i almindelighed til opgave at bearbejde sådanne
COEX. Jeg'et føres gennem forskellige analyse- og regressionsteknikker
tilbage og renser sig selv for traumatiske COEX. Målet er at finde
kernen eller den ældste krise-erindring som genoplives, integreres,
hvorved et nyt COEX-system overtager og overdeterminerer oplevelsesfeltet.
Grof
har beskrevet hvorledes en aktiveret COEX-matrice som regel eksterioriseres,
dvs. indholdet af en ubevidst konstellation projiceres ud på omverdenen
og udspiller ubevidst en kopi af dette i hverdagen, som karakterfiksering.
Det bunder for Grof i en underliggende mekanisme, intolerance, overfor
modstrid mellem den enkeltes dybeste indre følelser og den ydre
verden. Konflikten tolkes som noget mellem den enkelte og de andre, omgivelserne,
hvor det er lettere at tolke sine ubehagelige følelser og angst,
som opstået af en uoverensstemmelse mellem jeg'ets følelser
og den ydre verden, som passende reaktioner på forhold i den ydre
objektive virkelighed, end at se disse følelser som nogle uforståelige
og absurde elementer, der kommer indefra den enkelte selv.
Men
Grof pointerer at uafsluttede biografiske fænomener ikke nødvendigvis
er begrænset til psykologiske traumer. Grof taler om psykodynamiske
matricer, traumatiske oplevelser, som ligger på grænsen til
det perinatale, dvs. der er tale om mere fysisk erindring end psykisk
erindring om eks. ulykker, kirurgiske operationer, nærdød,
erindringer om kropslige krænkelser. Erindringer om sådanne
kropslige traumer er ofte kilde til alvorlige følelsesmæssige
og psykosomatiske problemer, såsom depressioner, forskellige fobier,
astma, migræne, muskelsmerter. Erindringer som kan udvikle karaktermæssige
blokeringer, sætte sig som "karakakterpanser" (Reich), som muskelspændinger
i krop, arme og ben, der kan udvikle spændinger eller spastiske
bevægelser. Ofte lokaliseret omkring de s.k. "chakras", pande, øjne,
hals/kæbe, navle, sex/anale. Gennem restimulering af COEX matricer
helbredes ofte psykosomatiske sygdomme.
2)
DET PERINATALE LAG
En
vigtig pointe hos Grof er, at traumer/COEX matricer fra det biografiske
lag ikke er oprindelige, men gemmer over reaktioner fra dybere lag. Barnets
fysiske fødsel og barnets psykologiske fødsel, dannelsen
af jeget, er snævert forbundet, endvidere at tilstande som depression,
angst, aggression, mindreværd, tvangsneuroser, migræne, forskellige
fobier, har rod i angstfyldte situationer under fødslen. Grof er
tydeligt af den mening, at uafklarede ting bedst udlades gennem fødselsoplevelser,
de perinatale oplevelser, og har gennem sit arbejde fundet frem til fire
faser i fødselssituationen. De fire faser i fødslen kaldes
Basale Perinatale Matricer (grundlæggende oplevelsesforme r omkring
fødslen)
BPM
I: Det uforstyrrede liv i livmoderen under graviditeten, hvor man har
en oceanisk, paradisisk lykkefølelse af samhørighed med
moderen. Fosteret synes ikke at have nogen bevidsthed om grænser
eller at have evnen til at skelne mellem det indre og ydre.
BPM
II: Veerne begynder. Livmoderen trækker sig sammen, og livmoderhalsen
er endnu ikke åben. Man udsættes for et voldsomt pres. Det
er en truende fase, hvor man føler, at alle udveje er spærret,
at man er fanget. Mørke og smerte, følelsen af at være
i helvede, af skyld, krig sygdom og dødsangst. Ingen vej ud, man
er fanget i et uhyrligt klaustrofobisk mareridt. At genopleve denne fase
er en af de værste oplevelser, et menneske kan komme ud for.
BPM
III: Uddrivelsesfasen, hvor presseveerne begynder. Der kommer bevægelse
i fødslen, livmodermunden udvider sig. Man er som mellem himmel
og helvede, hvor titaniske kræfter slippes løs. Kvælningsangst.
En kamp der bevæger sig mellem smerte og lyst, slagmark eller ofring.
Her kan være seksue Élle og sado-masokistiske elementer.
Det er mellem denne og næste fase at død-genfødsels
oplevelsen kommer.
BPM
IV: Befrielsesfasen. Pludselig udvides rummet. Man får strålende
visioner af lys og en følelse af frelse, kærlighed og tilgivelse.
Helteeventyret er kommet til sin lykkelige slutning, en slags helbredende
og livsændrende oplevelse, som forekommer hvis fødslen ikke
har været alt for svækkende eller blev ødelagt af stærke
smertestillende eller bedøvende midler.
Grof
kan eksempelvis tilbageføre tvangsneuroser, migræne, psoriasis
og seksualitetsproblemer til disse fødselsmatricer. Dødsangst
er ikke nødvendigvis angst for døden, men for at genkalde
en vanskelig fødsel. Impotens, frigiditet er for Grof udtryk for
opdæmmet energi, der går tilbage til fødslen. Således
forklarer han angst for orgasme, at giver man sig hen, giver man sig samtidig
hen til en traumatisk oplevelse, fordi áorgasmen tager udtryk af
en perinatal orgasme. Seksuel ulyst og angstimpulser fremkalder/udløser
derfor hos visse individer bestemte forsvarsreaktioner, og det indebærer
at disse individer faktisk sidder på en vulkan af perinatale oplevelser,
som ikke kommer til udladning og hvor Grofs pointe er, at de skal lære,
at give sig selv lov til at gå ind i disse oplevelser, og derigennem
frigøre sig fra de ubevidste fikseringer.
Grof
argumenterer for at personer, som eksempelvis ikke oplever en BPM III-fase
i deres fødselssituation muligvis bliver nymfomaner med masser
af sex uden virkelig forløsning. Endvidere at ved eksempelvis kejsersnit
mangler BPMIII med dens følelser af grænser og kamp, og dermed
ogsså fravær af den efterfølgendesejrsbevidsthed, følelsen
af at være i stand til at kæmpe sig ud af problemerne. Og
det an danne en traumatisk mønster i det senere liv. Fødsen
- den første fundam entale udfordring - er ikke velgennemført
og man mister eksempelvis selvtillid. En af Grofs teser er, at har man
ikke arbejdet med det perinatale system, mens man er i live, sksal det
gennemgås umiddelbart før døden.
3)
DET TRANSPERSONLIGE LAG
Bag
de biografiske og perinaale områder af psyken ligger de transpersonlige
områder. Dette lag dækker over en række forskellige
typer opleelser: ude-af-kroppen oplevelser, samanrejser, følelsen
af at sammensmelte med planter eller dyr, oplevelsen af enhed med naturen,
universet, tidligere generationer og kulturer, de store eligioners symbolverden.
frigjort fra tid og rum opnås en intuitiv forståelse af livets
gåde ved mødet med det allerhøjese gudsrincip, som
Grof kalder "det universielle sind". Vi må akceptere, sig wer Grof,
at vi er biologiske væsener, menneser af kød og blod, begrænset
af den biologiske fødsel og død. Men vi er også væsener
ed en ubegrænset bevidsthed, som en del af universet, hvor alt er
i bevægelse - vi deltager i en kosmisk dans, hvor selve bevægelsen
er den bevidsthed, der udgør universet: det universielle sind.
Bevidstheden og mennesets psyke er mere end tilfældige produkter
af fysiologiske processer i hjernen: de er afspejlinger af den kosmiske
intelligens, der gennemtrænger verden. Grofs syn eer her meget tæt
på Maslows, idet han ser den transpersonlige oplevelse som særdeles
virkningsfuld terapeutisk teknik.
STAN
GROF: If you work with non-ordinary states, you will find out
that
if you systematically study the observations and the
experiences,
they would require very substantial revisions of our
basic
concepts of psychology and psychiatry
The
traditional model that we have really takes into consideration
only
the body and the brain, which is the most critical for
psychiatry.
In terms of what in computer language we call software
(the
programs, the learning in the broadest sense), this model
includes
only postnatal biography. Freud said that we are born as
a
tabula rasa ­p;- a clean state ­p;- and that we become
[what
we are as] a function of the other, of mothering, of
different
events, various sexual problems, and so on. This is a
model
that simply is too superficial and inadequate.
I
would add some very significant dimensions to it. The
biographical
domain is there, and it's important, but it's not all
there
is, particularly when we have more powerful ways of
accessing
the unconscious. There are two other domains, which I
have
called the "perinatal" and the "transpersonal." The perinatal
generally
relates to the trauma of birth. There are now a number
of
techniques through which this can be experienced, such as
primal
therapy, rebirthing, and holotropic breathwork, as well as
psychedelic
sessions.
Then,
beyond this is another level which we now call
transpersonal.
Here we find various mythological sequences,
sequences
from the lives of ancestors and the history of the race,
and
from past lives. Here we have many of the states described in
spiritual
literature, of cosmic consciousness, of the perennial
philosophy.
This map of the human psyche shows that each
individual
is an extension of all of existence. This supports what
it
says in the Upanishads. "Tat twam asi," [which means] "You are
it,"
or "Thou art that." This means in the last analysis that the
psyche
of the individual is commensurate with the totality of
creative
energy This requires a most radical revision of western
psychology.
|
|